lørdag den 16. juli 2011

Kære dagbog

For tiden er det svært for mig at finde ord. Et længe planlagt indlæg vil ikke lade sig færdiggøre. Jeg føler skyld. Hvorfor ved jeg ikke.
Der står restitution på programmet. Jeg har overskrevet mine grænser uden at vide det før det var for sent. Har mine grænser flyttet sig? Et spørgsmål der nager. Er de blevet mindre? Kan jeg mindre end før? Jeg kan mindre. Bliver hurtigere træt. Udmattet.

Bivirkningerne er et helvede. Nu ryster jeg ikke kun om morgenen. Men hele dagen. Jeg har igen fået nye piller mod bivirkninger. Denne gang mod rystelserne. Betabloggere hedder de. De virker lidt. Men ikke nok. Mine hænder ryster når jeg skal føre gaflen op til munden. Kun halvdelen når helt op. Når nogen spørger om ild må jeg få dem til at tænde. Hvis jeg selv gør det, farer mine hænder side til side. Bare lidt under en centimeter. Men synligt. Jeg minder om en narkoman på afvænding. Jeg har vendet mig til det. Men hvad tænker folk? Parkinson? Spasmer? Jeg føler mig ydmyget. Jeg prøver at skjule det så godt jeg kan. Men jeg ved godt, at det kan ses.

Synsnerverne svigter også. Det har de sådan set altid gjort. Men som regel kun en formiddag et par gange om måneden. Nu er det i længere tid, oftere og værre. Jeg er begyndt at se dobbelt. Hjernen sender et signal om hvor jeg skal kigge hen, men synsnerverne er et nanosekund længere om det. Og jeg kan ikke fokusere. Klamrer mig til gelænderet når jeg skal ned af en trappe. Stirrer intenst på fortorvet for at imødegår enhver ujævnhed. Tidligere kunne jeg blive hjemme, men det varer det meste af dagen og jeg skal ned at købe ind. Skal ud.

Mine begrænsninger skriger efter mig. Grænsen har flyttet sig. Tror jeg. En dag lagde jeg alle mine piller på en række på bordet. Min daglige dosis til skue. Jeg blev overrasket. Forleden kiggede jeg på kvitteringen fra apoteket. Den viser værdien af et års forbrug. 40.000 kroner. På et år. Gudskelov for velfærdssystemet. Medicintilskud på 85%. Tænk hvis jeg havde været syg i et andet land.

Kære dagbog. Min hjerne er pumpet med kemi. Kemi til 40.000 kroner. Og det koster.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar