Nyforelsket i livet

Bam. Så skete det. Jeg slog øjnene op engang midt på formiddagen og kunne mærke det med det samme. Det skulle blive en god dag. En rigtig god dag. Samtidig med at jeg svinger benene ud af sengen bemærker jeg at solen kaster sine frostklare stråler ind gennem mine persienner. Jeg skal ikke kunne sige om den har skinnet de sidste par dage. Men at den skinner i dag. Det er helt sikkert. Mit blik strejfer lågerne på mit klædeskab og konstaterer med stor nydelse, at de er supercool. Lækkert design, elegant finish og en smuk grøn farve. Tanken farer hurtigt ind og endnu hurtigere ud igen. Men den når at sætte en behagelig stemning fast i mit grundhumør.

På turen ud til køkkenet bemærker jeg at min ryg er rank og mine skuldre trukket tilbage. Og de ti skridt derud må have set ud som en model på catwalken. Solen skinner også i køkkenet, men med en anden og smuk ny vinkel. Jeg glæder mig allerede til en kop kaffe med et skvæt varm mælk. Kan næsten mærke den kærtegne min tunge og afgive en behagelig varm følelse, mens den langsomt glider ned gennem mit spiserør. Og da jeg fylder kaffetragten, vælter duften af de mellemristede bønner ind i mine næsebor. Der findes næsten ikke noget bedre.

Med en hurtig, fast og sikker hånd tænder jeg for radioen. Musik og hyggesnak glider ud af højtaleren. Og for en gangs skyld har P3 valgt at spille god musik. Sådan virker det i hvert fald. Jeg elsker musik og sidder og nynner med. Og jeg synes pludselig at radioværtens små kommentarer og observationer er både vittige og interessante. Dagen kommer til at byde på aktivitet. Jeg får taget fat i de venner som jeg ikke har haft kontakt med i de sidste tre uger. På bare et par timer får jeg ordnet de praktiske ting der har ligget på mit bord og ventet på netop denne dag. Det er som om alle skal-tingene i løbet af natten er blevet tryllet om til vil-ting. Og det tager ingen tid at få dem ordnet. Et par opkald og et par mails. Og så er det ude af verden. Mere skulle der åbenbart ikke til. Og det er lige før jeg ville ønske der var flere.

På det intellektuelle og rationelle plan ved jeg godt hvorfor denne dag er så meget bedre end i går. Jeg er hypomanisk. En mild mani. Men selv denne nøgterne observation kan ikke slå skår i min glæde. De relativt sjældne hypomanier er som perler af glæde og livslyst. Små belønninger. Oaser af positivitet i en ørken af mismod, melankoli og ladhed. Og det er med at nyde dem. Nyde at pendulet endelig er svinget til den anden side.

Mit kontaktbehov er vokset betydeligt. Mine problemløsninger er kreative og elegante. Min motorik er fejlfri. Mit spejlbillede viser en mand med et smil, der kommer dybt indefra. Og alle de ting jeg elsker, elsker jeg endnu mere end normalt. Smag, duft, berøring, høresans og udsyn er forstærket flere hundrede gange. Jeg opfatter verden klart og yderst nydelsesfuldt.

Slangen i paradis er harmløs, men der er dog et par ting som den mumler. Er det en enlig smuk hvid svane? Er dagen i morgen som den i går? Eller vil hypomanien udvikle sig til en egentlig mani? En mani fyldt med rastløshed, utålmodighed og alle de små og store ting, der kan gøre livet efter manien vanskeligt. Bruge en formue på ting som jeg ikke har brug for. Bage uhæmmet på kvinder fordi jeg synes at jeg er den mest tiltrækkende mand i København. Men jeg slår det hurtigt hen. Kan faktisk ikke forestille mig en tilværelse der ikke er livsbekræftende og positiv. Jeg er jo stærk, klarttænkende og glad. Jeg er nyforelsket i livet.

Jeg vil lige minde om at du kan se tidligere indlæg i margen til højre.