En dag sidst i april

”Det er dejligt vejr udenfor.” Jeg har min mor i røret og kan høre, at hendes stemme er optimistisk og forventningsfuld. Min mor er ude-menneske og dejligt vejr betyder meget for ude-mennesker. Mens vi afslutter samtalen kigger jeg fraværende ud af vinduet og konstaterer nøgternt to ting. Solen skinner fra en blå himmel og der er næsten ingen blæst. Jeg bladrer hurtigt i min indre ordbog og finder frem til definitionen på dejligt vejr. Og helt rigtigt ”Solskin” og ”Næsten ingen blæst”. Kriterierne er opfyldt. Vi afslutter samtalen og jeg sætter mig ved mit spisebord, kigger ud i luften mens mine tanker begynder at vandre. 

Det var en dag sidst i april i 2005. Og jeg var på vej hjem fra arbejde. Men det var ikke hvilken som helst dag. Det var dén dag. En af årets vigtigste dage. Det var lige præcist den dag hvor varmen vinder over køligheden. Den dag alle danskere har ventet på i næsten seks måneder. Den dag hvor luften er anderledes, nærmest munter. Den første dag hvor man river skjorten af ved først givne lejlighed fordi det endelig kan lade sig gøre at være udenfor kun iført T-shirt. I hvert fald så længe det er lyst. 

Mens jeg mærker at temperaturen er skiftet fra kølighed med et snert af varme til varme med et snært af kølighed, kigger jeg op på himlen. Og situationens alvor går op for mig. Mine nethinder opfanger himlen og min hud mærker varmen, men signalerne bliver fortolket anderledes end de bør. Himlen er lysegrå og varmen luner ikke. Og mens jeg står der og kigge op drypper der små tårer fra mine øjne.

I de foregående 15 måneder var det gået støt ned af bakke for mig. Jeg havde lidt af en søvnløshed, der ikke ville slippe sit tag i mig. Og jeg var langsomt ved at falde fra hinanden. Problemet ved, at ting går ned ad bakke er, at der ikke er nogle skidt, ligesom ned af en trappe. Der er ikke noget der tydeligt kan markere nedturen. Den flyder bare. Der havde ikke rigtigt været markører. Men den dag var det tydeligt at tingene var blevet værre fra et tidspunkt til et andet. Jeg var ikke i stand til at kaste mig nydelsesfuldt ud i denne, en af årets mest nydelsesfulde dage. 

Og manglen på glæde på den dag sidst i april. En dag der markerede sommerens begyndelse. Blev en markør for, at det ikke bare var en midlertidig periode med søvnløshed og nedtrykthed. Det var blevet en permanent sindstilstand, der ikke bare ville forsvinde af sig selv. Ikke engang på en dag hvor sommeren begynder.